PLAKAT
Denne plakat er designet i forbindelse med konkurrencen til Danish Entrepreneurship Award 2015 og hylder denne årlige begivenhed som værende et samlingssted for innovative hoveder. Her fejres kreativitet og iværksætteri, og netop derfor skal plakaten symbolisere måden, hvorpå idéerne får lov til at blomstre. Idéer kan udspringe hvor som helst og når som helst. Men det kræver også de rette omstændigheder, hvis de skal udvikle sig til mere end det. Derfor har jeg valgt at billedliggøre processen fra idé til koncept i form af noget organisk, der skal have næring, før det kan vokse. Illustrationen er tegnet i Illustrator, mens farverne er valgt ud fra en fastlagt farvepalette.